Der har været Herregård ved Fuglsang helt tilbage til Valdemar Atterdags regeringstid (1368). Det oprindelige voldsted med dobbelt voldgrav kan stadig ses (Gammelholm).
I 1819 blev Fuglsang solgt til den sjællandske godsejerslægt Neergaard. Viggo de Neergaard arvede i 1866 godset og sammen med sin noget yngre kone, Bodil (født Hartmann), gør han godset til et samlingssted for en række af Danmarks største kunstnere.
I forbindelse med Bodil de Neergaards død i 1959 overtager Det Classenske Fideicommis herregården.
Herregården fungerer i dag som som et sted, hvor man bl.a. i de oprindelige autentiske omgivelser, kan holde kurser, konferencer og fester eller overnatte i bed & breakfast. Herregårdsparken er åben for offentligheden.
Læs mere om Fuglsang Herregård HER